STOP JERES HELVEDE, VI VIL HAVE KOGT KÅL...


Åååh ja, store rustfrie fade med kogte rosenkål, sådan helt mørkogte og næsten brune i farven Mmmmm.
Sko & Torp i baggrunden ”On a long lonely night” hvid cola og fodbolddrenge i bolsje uniformer…..
Ja rosenkålen har været med os i et stykke tid, på godt og på ondt. Den er hadet af alle børn og bysmarte sjæle fra Københavns hipster miljø…Men som Søren sko synger ”jeg ønsker du kommer hjem, når du ikke er nær” sådan har jeg det også med rosenkålen når efteråret og vinteren indtræder – kom nu hjem rosenkål. Jeg ved godt at rosenkålen har fået en renæssance og er blevet løftet op igen. Uha nu skal den plukkes blad for blad og blad… så nu gør vi den frisk og stedsegrøn. Idiot har vi bedt om det ? Eller flækkes og ristet som halve for uha at forfine denne kål spise. Hey venner det er kål.

Det er fair nok at vi prøver at forandre og forny kedeligheden, men der er altså også bare noget ret dejligt i at tage HT bussen hjem. Trave igennem mørket og mærke varmen fra kakkelbordene, stemmen fra Michael Meyerheim i fjernsynet og så bare spise disse udkogte kålhoveder fra fad. Rosenkål er rige på både C og B vitaminer, den har gode kostfibre og siges at stamme fra Belgien. Okay hvad vedkommer det i virkeligheden os at den kommer derfra, aner det ikke, men det er sådan noget man skriver for at lyde klog. Hvordan kunne du gå væk, når jeg sådan havde brug for dig ? Ja jeg ved det ikke, men jeg savner disse kogte kål, bløde, mosede og fyldige. At skubbe dem ind imellem læberne, mose dem med tænderne, tungen og så synke dem ned i svælget, uha det er en gastronomisk oplevelse som ofte ledsages af frikadeller, medister pølse eller kogt skinke.

Vi er nødt til at stoppe vanviddet, og det hysteriske rosenkåls plukkeri ”blad for blad” hey vi har ikke bedt om at vores rosenkål skal være hverken Al-dente eller ny-moderne. Vi vil bare gerne have kogt rosenkål tilbage på fadene rundt omkring i landet. Kogt, ja gennem kogt kål er bedst. Og hvis ungerne hyler, så stop det i dem, som var de gæs der skulle opfodres….
On a Long Lonely Night savner vi alle gennemkogt rosenkål …

Nikolaj Kirk
Fritænker