Papua New Guinea

KRIG, HAVER OG SAGOORME
Bopladsen er et rent paradis. Her er afgrøder, blomster og vilde næsehornsfugle, der flyver i små grupper over hovederne på os, de slår saltomortaler og næsten leger med hinanden i akrobatiske flyvemanøvrer. Rundt mellem husene går et par kyllinger og nogle små skovsvin.

Her er rent og pænt, og alt er plantet og velholdt i bopladsens haver. Sukkerrør står ikke bare kastet rundt, men bliver holdt i et lille bed for sig. Hver afgrøde har faktisk sin plads, og mellem bedene er ofte lavet fine stier, der er plejet, slået og nedtrampet, hvad der giver fri adgang til at bevæge sig rundt i det eksotiske planterige. I kanten af bedene er plantet farverige blomster og små urter, der danner smukke og duftende rækker langs med stierne. Blomsterne bruges ved ceremonier og festlige lejligheder, de grønne urter indgår i salver, medicin og forskellige former for cremer til huden.

Lulu oversætter fra en ældre mand med en kæmpe næseknogle – en simik – at hele samfundet er opbygget omkring disse haver. Det er vigtigt, at man forstår, at herude, langt væk fra alting, hospitaler og medicin med mere, der handler det om at spise rigtigt. 
”Vi passer på vores kroppe,” siger den gamle, som hedder Mailin.
”Vi må spise sundt, få god næring fra fødevarer som taro og sago, kun sådan kan vi undgå at blive syge. Bliver man rigtigt syg her, så dør man,” siger han og griner højlydt. 
Mailin har store hænder med masser af ar, mærket af et hårdt livs tjeneste. Han har hvide strejf i skægget og i sit vildtvoksende hår. Han griner og smiler, mens han ryger på sin Sagobee-pibe, der er lavet af bambus. Sago-tobakken er en stærk bush-tobak, som bliver røget af de fleste her.

Det er ikke kun sindenifolket, der går op i deres haver. Fælles for alle områdets bopladser er, at de ligger ved siden af vandfald og floder med friskt vand. Det betyder, at beboerne har drikkevand og kan holde kroppen ren hele året igennem, men også at de kan vande haverne. Nogle, blandt andre sindenierne, har tilmed små damme med afledt vand fra floden, hvor de opdrætter fisk. 
Mange krige og stammekonflikter er opstået ud fra kampe om bopladserne og dermed haverne. Et afgørende kendetegn ved en god boplads er, udover vandet, at bopladsen ligger rimeligt fladt. I kontrast til de meget stejle bjerge, der tårner sig op alle vegne.

Mailin og sindenifolkene viser mig rundt og forklarer om deres afgrøder. De har kasawa, taro, sago, sukkerrør, yams, bananer og søde kartofler med flere. Taro kalder de 'kaptha', yams er 'meleptha' og bananer kendes som 'nari', bare for at nævne nogle få. Her findes små chilier og grønne spiselige urter, jeg ikke kender og nok heller aldrig kommer til at se igen, hvis jeg ikke lige kommer tilbage. Deres basisføde er taro-roden, som de ofte spiser i hel udgave til morgenmad.