DER ER NOGET VI SKAL TALE OM, OVER GRYDERNE - MADKAMPEN.


Hvorfor må børn i folkeskoler ikke opleve stenbiderrogn? Hvad var det egentligt vi skulle bruge folkeskolen til, var det ikke noget stort? Mangler vi ikke et ny-moderne paradigmeskift som bringer skolerne frem og ikke tilbage... Svampe kan vokse ud af birkestammer, i skovbunden og på græsplænen, de kan sidde mellem tæerne, eller på havets bund. Hvorfor lærer børnene ikke det, noget større og vildere. Ville det ikke være sejt, hvis læren sparkede døren ind, væltede 22 birkestammer frem og begyndte at bore huller i dem, nej tænk hvis alle børnene fik en boremaskine og begyndte at bore huller i hver deres birkestamme, ville det ikke skabe kaos og energi. Hold så kæft! børn, nu poder vi hullerne med svampe mycelium, og lukker med harpiks, så skal I bare se…. Hey vi skal have navneskilt på hver sin birkestamme, så i selv kan følge forløbet undervejs. Ulla, Ole og Leif I har ansvar for stammerne, og I skal selv passe svampene som de vokser frem, ellers får i ingen.

Hvad fanden sker der? Jo nu er der gået fjorten dage og I har vandet og svampene er vokset ud, det er jo magisk. Skal vi ikke riste dem, krydre, svinge i smør og smage? Men unger er I klar over at svampe vokser alle steder, I huset, ja selv mellem jeres tæer hvis i ikke vasker dem, på havets bund, alle steder.......de er jo en organisme der har fællestræk med både dyr og planter, men børn lyt nu efter, svampe har deres eget selvstændige rige, de er nemlig hverken dyr eller planter– er det ikke vildt! Kom vi rykker i skoven og finder endnu flere svampe.

Vi kunne lave verdens bedste Hjemkundskab. Vi kunne vise kæmpe kasser med kvabso, vi kunne opleve små sjæle tage rognen ud, vores børn! De kunne rense rognen, fjerne hinden og røre den med salt, stege pandekager og guffe dem med rogn og cremé fraiche og pynte med dild. De kunne blive stjerner, magiske små venner af verden. Men, men, men, den folkeskole hvad skal vi med den? Hvis den svigter storheden. For vores børn oplever ikke læreren som banker døren ind med birkestammer og svampe mellem tæerne. De ser ikke stenbiderrognen og de mærker aldrig kærligheden til råvarerne. For det er blevet nedprioriteret.

Vi må som samfund, så spørge vores folkevalgte. Har I slet ingen visioner for vores børn og folkeskolen? Har I overhovedet tænkt over et andet spor, et andet univers, en plan som tager børnene I hånden, og byder dem velkommen til den verden, som de skal overtage fra os. Den verden finder de ikke kærlighed i, hvis vi ikke tør tænke større end bare kladdehæfter. Vi bør høre vores folkevalgte, om forståelsen for mad, råvarer og naturen, kun skal ske med 6 kr. I hånden, og om de lærere eller personer som underviser I madlavning I virkeligheden er udrustet til tjansen som viderebringer af madkulturen? Er de personer. I virkeligheden parate til at tage boremaskinen, Svampemycelium, kvabso, knoldgaltetanden og nyretapper I hånden, for at banke kærligheden til måltiden ind i vores børn. Tænk jeg tror de lærere som har valgt faget, i virkeligheden utroligt gerne vil, men vi som samfund har svigtet dem og sparet hele lortet væk.

For det er ikke lærernes skyld, de gør deres bedste. Men rammerne er simpelthen blevet udhulet, de er ikke taget seriøst og derfor står vi tilbage med en folkeskole uden format. Vi bør derfor spørge vores folkevalgte, har I ingen visioner for rygraden I Danmarks fremtid, eller vil I bare forsætte med at fedtspille. Vi savner, et hjemkundskab der rykker. Og vi ved valget kommer snart, men vi mangler at høre jeres tanker, den store plan?  Gud bevare karkluden.

Nikolaj Kirk 
Fritænker