KALD DET KÆRLIGHED - REMOULADEN. 

Hvem husker ikke dynamit drengene, Lørdags kylling og en liters cola, på glas flaske.
Turene i parkerne efter tomme flasker, blandt gråspurve og flakkende blottere, ja der søgte vi rundt efter de tomme flasker og deres magiske pant. Det var vejen til skinkekutteren som talte. En krasser med det hele, skulle man have for halvtredsøre…
Madpakken med rugbrødet, de ristede løg og oplevelsen af madpakkepapiret som var smurt ind i saft fra syltede rødbeder eller remouladen fra pølsemaden. Det var tiden med sort-hvid Tv, telefonbokse og senere Commodore 64 og lyden af sommer med H2O uniformer.

Remouladen har været der altid, eller vi tænker i hvertfald den har været det. Kald det kærlighed, Kald det lige hvad du vil ÅhhhuuuÅhh synger vi næsten, når vi smører en leverpostejs mad og lidt uartigt trykker remoen ud over det hele….  Remouladen er så dansk at vi næsten kan mærke Lars Lilholt synge for os i bøgeskoven på en sommer dag. Vi står der side om side og synger, med skummende fadøl og klaphatte. Også selv om den hverken er høj-kulturel eller taget i ed blandt de lærte folk. Remouladen er røven af anden division, men vi elsker den. En dansk remoulade består af, ja altså der er jo sikkert tusindvis af måder den laves på, men i klassisk forstand er indholdet sådan ca., mayonnaise, pickles - gulerødder, kapers, syltede agurker og ofte tilsmagt med karry og sød sennep. Vores remolade, for ja remoulade er ikke opfundet i danmark – sorry. Er mere sød og gul end de remoulader vi støder på i udlandet. I USA er det mere en tatarsauce, i Frankrig kommer de mere selleri i og sådan bliver remouladen vinklet rundt omkring i hele verden. 

I jylland topper man forårsruller med bjerge af remolade, vi ser den i fiskebutikkerne til de sprøde fiskefileter og fiskefrikadellerne. Den er en fast ledsager til frokostbordet og på byggepladserne har den kronede dage, ja selv et smurt rundstykke med birkes stopper ikke remoulade manien.
Men man mener at de første tegn på jomfrufødslen af remoulade skete i ca.1600 tallet i Frankrig af en fransk kok som skabte en sovs lavet med sennep, kapers og løg. Senere blev denne videreført til den vi kender i dag, med smage af: umami, bitter, cremet og sursøde sauce.
Først i 1800 tallet kom den søde danske udgave af remoladen og den blev hurtigt dominerende herhjemme. Rødkål, skiver af ribbensteg, en blød bolle, syltet agurke skiver og så smurt med remoulade. Den er der næsten alle steder og bliver slugt i litervis af os danskere.
Jeg tror aldrig remolade bliver værdsat som den burde, den er en af de mest folkelige helte, som kommer helt nede fra bunden. Den står mejslet i granit som Holger Danske gør på Kronborg, solidt, sikkert og folkehelt, den er overset fordi den er så elsket.

Og som Lars Lilholt synger:
”Kald det kærlighed, Kald det lige hvad du vil, ÅhhhuuuÅhh….
Der findes ingen ord, Ingen ord der helt slår til, Så kald det lige hvad du vil”
I virkeligheden synger han måske om vores danske remoulade.
En ting er sikkert, du kan ikke leve et liv i Danmark uden at indtage Danmarks mest oversete sovs.
Tak for remo, tak til Mette, tak til gud og fædreland.  

Nikolaj Kirk 
Fritænker