​JORDBÆR I DECEMBER KOMMER FRA MÅNEN.....

Hvor blev den knasende grønkål af, med de livlige bitterstoffer. Den store grønne skærmplante, som
står udslået og prangende som en paraply, rundt omkring i vores land. Hvad skete der med den?


I mit lokale supermarked vrimler det med alt muligt andet, også selv om det er december, og grønkålen kan klare helt ned til 20 graders frost, og lige nu er helt suveræn.


For når man trækker indkøbskurven ind igennem butikken, så støder man hurtigt på
grønsagsafdelingen. Her ligger friske jordbær, sikkert kommet hertil fra Amazonas eller importeret fra
månen. Grønne asparges fra Peru, og hundredvis af røde og gule peberfrugter, fra det sydlige Europa.
Men, grønkålen ja, den ligger i skyggen.


Her er tomater i alle farver og størrelser. Courgetter og auberginer, små nye kartofler, som er forvasket.
Men, grønkålen ja, den ligger i skyggen.


Det underlige er, at grønkålen med sin krøllede struktur, både er nem at tilberede og en fest i sig selv.
Den er fyldt med antioxidanter, vitaminer og masser af kostfibre, noget som bygger vores krop op.
Den kan spises rå, dampet, kogt, stegt og friteret. Den fungerer godt sammen med både fisk, fjerkræ,
kalv og oksekød.
Den kan også bare spises sammen med andre grønsager, til en kød fri dag.


Det underlige er, at vores butikker burde bugne med grønkål, kæmpe bjerge, stakke, trækasser fyldt
helt op til loftet, med disse skønne stokke.
Grønkålen er vores smukkeste vinter grønsag. Den har været her igennem Danmarks historie og
hjulpet til igennem den kolde og mørke vinter. Nu svigter vi grønkålen. Vi stopper asparges,
peberfrugter og tomater i kurven, fordi vi tror det både er nemmere og måske også bedre.


Vi bør vende skuden og igen begynde at udnytte vores egne grøntsager, følge årstiderne og udnytte de
grøntsager, som kommer til os.
Faktisk, ville det være den bedste diæt for Danmark, at vi spiser det som dyrkes lokalt og i årstiden.


Vi bør høre vores folkevalgte, om udviklingen ikke skal stoppes. Kunne man begynde at favorisere
lokale årstids bestemte grøntsager, af den ene grund, at de gavner folkesundheden.
Kunne man sænke moms på årstids bestemte grøntsager, der er lokalt produceret.


Hvis vi ikke begynder at nytænke og gribe ind, så bliver butikkerne kun fyldt med endnu flere produkter fra Amazonas, Hawaii og månen.
Vi skylder hinanden, grønkålen og vores landbrug, at vi griber til egen barm og sætter stærkt ind overfor tabet af vigtige grøntsager fra vores land.
Valget kommer snart, vi mangler bare at høre magthaverne, hvad de har af planer for vores madkultur i fremtiden


Gud bevare Grønkålen også på månen 


Nikolaj Kirk 
Fritænker