DANMARK ER IKKE EN SANG OM EN UNG BLOND PIGE, MEN
DERIMOD OM EN HORNFISK MED GRØNNE BEN

I et land uden høje bjerge, men med masser af kystlinje, der kommer hornfisken til.
Den runder snart grenen, vælter ind i sund og bælter. De kommer i tusindvis, helt ovre fra de
sydvestlige farvande ved de britiske øer.

Hornfisken har en langstrakt, tynd krop, både ryg og gatfinner sidder meget langt tilbage på kroppen.
De grønlige ben virker magiske ved filetering og skinnet glinser som ny pudset sølv.

Hornfisken er nok en af de mest oversete fisk på den gastronomiske himmel. Den værdsættes
simpelthen ikke på resturanter eller andre fornemme steder.

Men ude i landet lever den sit helt eget liv, blandt børn og voksne. Den fanges og vendes så i mel og
brunes i frisk smør. Der bydes på stegt hornfisk med nye kartofler, dild og citron.

Duften af stegt hornfisk fornemmes lige om lidt over alt i landet. 
Fra de åbne vinduerne i gaderne, fra parcelhusene, fra gårdene og lejlighederne. Duften af stegt
hornfisk er duften af dansk forår.

Stegt hornfisk er simpethen en gudespise, dens milde men saftige kød, det fine skind, klæder vores
start på året.

Om lidt skydes sæsonen i gang, de første meldinger om hornfisk sker oppe ved den nordlige del af
vesterhavet, så videre ind i Østersøen og til bugter og kyster.
Den kommer med en historie om at blive glemt, ikke rigtig forstået, en slags outsider som altid har
været her, men som aldrig er blevet taget seriøst.

Lad os da for ind i helvede begynde at tale denne smukke fisk op!, lad os stege den, sylte og bage.
Lad os binde den i rebet på flagstangen og fejre den over hele landet uden høje bjerge.

Vi er en hornfiske nation, og vi bør løfte denne råvare op hvor den hører hjemme blandt de højeste
gastronomiske bjerge.

Glæd dig, I år bliver hornfiskens år.!
Nikolaj kirk - fritænker