“STOP GRÆSKARRET I KÆFTEN PÅ HALLOWEEN FANATIKERNE”

Imens vi gør os klar til en invasion, på op imod en million græskar. Som invaderer landet blandt børn og pynteglade sjæle i en magt demonstration af forbrug. Så lad os lige spole tiden lidt tilbage.


I Danmark har vi spist græskar siden de kom fra Sydeuropa og den har tradionelt set været brugt til
syltning i eddike og sukker, som vi kender det fra de asier, som vi bruger blandt andet, til vores verdens berømte smørrebrød.


Græskar stammer oprindeligt fra Mexico og Sydamerika, og noget tyder på at indianerne helt tilbage fra 7000 år før vor tidsregning dyrkede den i stor stil. Det var derimod først omkring 1600 tallet at den fik sit indtog i Sydeuropa hvor der blev udviklet forskelige sorter som passede bedre til både klima og jordforhold. Herfra senere til resten af Europa og dermed også Danmark.


Græskar findes i mange forskellige former og farver. Nogle sorter kan vokse sig kæmpestore Og veje
flere hundrede kilo. Mens andre sorter har størrelse som en knytnæve og med facon som ufoer, aflange eller kuglerunde som en håndbold. Det er under den tykke skal, ved de græskar vi kendetegner som vinter græskar at vi finder det saftige frugtkød ( græskar er korrekt set ikke en grøntsag men derimod et bær og det er blandt græskar vi også findes verdens største bær. Men i gastronomien betegner vi ofte græskar som en grøntsag).


Nogle græskar indeholder meget fiberrigt/ trevlet frugtkød, mens andres frugtkød virker mere svampet og saftigt, og ud fra dette kan vi benytte bærret på et utal af måder i køkkenet. Man kan f.eks. halvere et grasker og så fjerne kerne trådnettet med en ske. Vask derefter de to halve stykker græskar grundigt og snit så i tykke både. Kom i et ovnfast fad, dryp med god oliven olie, knus nogle hvidløgsfed og læg dem i sammen med store totter af rosmarin. Krydder med friskkværnet peber,
drys med havsalt og sæt fadet i ovnen ved 160 grader og bag dem helt møre og saftige.


Ved at bage græskar gerne med skræl, så opnår du et saftigt frugt kød med en herlig let sej skræl som
nemt kan nydes sammen med evt en simpel svine kotelet fra sortbroget gris. Vask lidt sprøde salater og vend i mormor fløde, knus hasselnødder og drys over og så har du et måltid som sparker selv den mest irriterende BR heks ad helvede til.


Græskar er ikke bare flotte som de ligger der på en mark i efteråret , jo nok ligner det et stykke måne
landskab med orange/gule lysende rumskibe som med let hånd er blevet drysset ud over marken i et
gudsforladt landskab.


Men de indeholder også både A, B og C vitaminer, de er rige på mineraler, calcium og magnesium
samt fiber. I Amerika har græskar en langt større magtfaktor i hverdags køkkenet og den har fra
gammel tid altid været en del af den basale kost.


Det er derfor tid til at bekæmpe den hær af pyntesyge græskar fanatikere som lige om lidt udskærer
indianernes spise til ingen verdens nyttes, andet end at fedte for deres børn. 


Vi vil have græskar ind i vores køkkener og ikke på terrasse , altanen eller vindueskarmen. De skal
bages, koges, braiseret, svinges og steges. De skal spises igen og igen, så kroppen næsten strutter af
fibre og gode vitaminer her i de kolde måneder. 


Sorter som Butternut, Hokkaido, spaghettisquash, Rouge vif dètampes, Waltham, Custard White og St. Martin skal alle blive vores faste holdepunkter når vi hiver gryderne frem. 


Tænk bare på, at når bonden stopper sit græskar frø i jorden, godt 75 dage senere har man så dette
vidunderlige bær, store og flotte, der strutter af liv og næring. 


Lad os stoppe Halloween helvede og lad os æde dem i stedet for, så må børn derimod hygge sig med
deres Ipad!


Nikolaj Kirk 
Fritænker