Stop græskarret

i kæften på

Halloween-fanatikerne.

Imens vi gør os klar til en invasion på op imod en million græskar, som invaderer landet blandt børn og pynteglade sjæle i en magtdemonstration af forbrug, så lad os lige spole tiden lidt tilbage.

I Danmark har vi spist græskar, siden de kom fra Sydeuropa, og de har traditionelt set været brugt til syltning i eddike og sukker, som vi kender det fra de asier, vi blandt andet bruger til vores verdensberømte smørrebrød. Græskar stammer oprindeligt fra Mexico og Sydamerika, og noget tyder på, at indianerne helt tilbage fra 7000 år før vor tidsregning dyrkede dem i stor stil. Det var derimod først omkring 1600-tallet, at de fik deres indtog i Sydeuropa, hvor der blev udviklet forskellige sorter, som passede bedre til både klima og jordforhold. Herfra spredte de sig senere til resten af Europa og dermed også Danmark.

Græskar findes i mange forskellige former og farver. Nogle sorter kan vokse sig kæmpestore og veje flere hundrede kilo, mens andre sorter har størrelse som en knytnæve og facon som ufoer – aflange eller kuglerunde som en håndbold. Det er under den tykke skal – ved de græskar, vi kendetegner som vintergræskar – at vi finder det saftige frugtkød. (Græskar er, korrekt set, ikke en grøntsag, men derimod et bær, og det er blandt græskar, vi også finder verdens største bær. Men i gastronomien betegner vi ofte græskar som en grøntsag).

Nogle græskar indeholder meget fiberrigt/trevlet frugtkød, mens andres frugtkød virker mere svampet og saftigt, og ud fra dette kan vi benytte bærrene på et utal af måder i køkkenet. Man kan f.eks. halvere et græskar og fjerne kerne-trådnettet med en ske. Vask derefter de to halve stykker græskar grundigt og snit dem i tykke både. Kom dem i et ovnfast fad, dryp med god olivenolie, knus nogle hvidløgsfed og læg dem i sammen med store totter af rosmarin. Krydr med friskkværnet peber, drys med havsalt, og sæt fadet i ovnen ved 160 grader. Bag dem helt møre og saftige.

Ved at bage græskar – gerne med skræl – opnår du et saftigt frugtkød med en herlig, let sej skræl, som nemt kan nydes sammen med f.eks. en simpel svinekotelet fra sortbroget gris. Vask lidt sprøde salater og vend dem i mormorfløde, knus hasselnødder og drys over – og så har du et måltid, som sparker selv den mest irriterende BR-heks ad helvede til.

Græskar er ikke bare flotte, som de ligger der på en mark i efteråret – jo, nok ligner det et stykke månelandskab med orange/gule, lysende rumskibe, som med let hånd er blevet drysset ud over marken i et gudsforladt landskab. Men de indeholder også både A-, B- og C-vitaminer. De er rige på mineraler, calcium, magnesium samt fibre.

I Amerika har græskar en langt større magtfaktor i hverdagskøkkenet, og de har fra gammel tid altid været en del af den basale kost. Det er derfor tid til at bekæmpe den hær af pyntesyge græskarfanatikerne, som lige om lidt udskærer indianernes spise til ingen verdens nytte – andet end at fedte for deres børn.

Vi vil have græskar ind i vores køkkener og ikke på terrassen, altanen eller vindueskarmen. De skal bages, koges, braiseres, svinges og steges. De skal spises igen og igen, så kroppen næsten strutter af fibre og gode vitaminer her i de kolde måneder.

Sorter som Butternut, Hokkaido, spaghettisquash, Rouge Vif d’Étampes, Waltham, Custard White og St. Martin skal alle blive vores faste holdepunkter, når vi hiver gryderne frem. Tænk bare på, at når bonden stopper sit græskarfrø i jorden, har man godt 75 dage senere dette vidunderlige bær – store og flotte, der strutter af liv og næring.

Lad os stoppe Halloween-helvedet og lad os æde dem i stedet – så må børn derimod hygge sig med deres iPad!

Nikolaj Kirk
Fritænker