DON´T, DON´T STOP THE MEDISTERPØLSE.

Aaarg medisterpølse du himmelske spise. Grisekød hakket og stoppet i tarm for så at blive kogt eller stegt. Ja jeg er fan, eller vild med denne klassiske skandinaviske delikatesse met-ister. Nok finder vi kilometervis af ligegyldig medister i døds containerne men ægte fuldblods medister er noget af de smukkeste vi har i nordisk gastronomi. Vi ved at fra gammel tid, at medister oprindeligt blev skåret og hakket i hånden af ureelle udskæringer fra gris. I dag er langt de fleste medisterpølser desværre produceret på maskine og med en af helvedes masse tryllerier stoppet med i farsen. men fra ca. 1500 tallet der ved vi at medister blev serveret rundt omkring på de skandinaviske middagsborde, nok ofte med stuvet kål.

Selve ordet medister er et sammensat ord af met (flæsk) og ister (indvoldsfedt) altså medister. Den helt klassisk rørt med krydderier som allehånde, nelliker, salt og peber men er med tiden blevet tvunget igennem diverse nymodens luner såsom muskat nød, kommen, salvie og timian, bare for at nævne nogle få unoder i forhold til den oprindelige opskrift. Jeg er personligt mest til udgaven fra husholdningsbogen fra starten af 1500 tallet. Groft skåret og hakket og rørt med få indtryk for så at blive stoppet i tarm og stegt som en ægte medister i rigeligt smør. I dag spiser vi langt færre medisterpølser end vi gjorde før i tiden, og i København, Odense, Århus og Aalborg spises der færre medisterpølser end i resten af landet.

Dykker man endnu længere ned i dataen på forskellige områder, så viser det sig at på Fyn på en helt uvilkårlig dag, spiser cirka 3 gange så meget medister som i andre steder i landet. Dog stærkt efterfulgt af Nordsjælland, Vestjylland og Nordjylland, som alle også husker pølsen med de skandinaviske aner!. Men uha, sæt en gryde med kartofler over at koge, drys lidt havsalt i og lad dem trille. Istandgør et blomkål og kom i spilkogende vand. Tag så en hel pakke smør og kom i en lille kobber kasserolle og lad det smelte, syde og brase. Nu lægges den groft hakkede medisterpølse på en gammel svensk jernpande, hvor rigeligt smør og måske lidt olie, er klar til at tage imod dyret. Skub så den gamle Wegner stol helt hen til klaveret. Held Chateau de Cayx i et langstilket glas og smæk så dit korpus i Wegneren. Sid så der, tænd for Sonny Rollins og lad hans værk ”don`t stop the Carnival” strømme ud igennem køkkenet.
Vip nu med den ene fod, ikke for hurtigt men bare stille og roligt. Forsæt så med benet og tag hovedet med i stille og bløde nik. Kig på gryderne, blomkålen, de boblende kartofler og ja medisten som langsomt men sikkert brunes af varmen og smørret. Lad Don`t stop the Carnival fylde hele lokalet, åben næseborrene og duft, ja duft storheden af gris i tarm. Lad bare hele verdenen passere også den irriterende golden retriever som puffer til stolebenet i håb om en godbid. Nyd bare historien om det skandinaviske køkken. Medister er ikke bare slam pakker fra diverse kølediske, den er et nationalt klenodie som mangler respekt ligesom Wegner stolen har fået det og sammen med Sonnys saxofon bliver det ikke meget bedre.

Jeg drømmer i hvert fald ofte om at trille igennem Fyn, i toget med vinduet trukket helt ned så jeg kan dufte de tusindevis af medisterpølser som disse gæve folk holder så meget af. Jeg drømmer om at stå ud af toget og så bare svæve ind over fyn, Møde panderne, sidde ved bordet og bare gnaske i pølsen, vælte smør ud over blomkålen, nappe et par kogte kartolfer og så med rund hånd krydre med masser af frisk kværnet sort peber ud over. Vi er nød til at besøge vores håndværks slagtere, de kan levere den groft hakkede medister. De ved hvordan den skabes. Gode fritgående grise går derude, de skal hakkes og røres med de smukkeste slagter hænder og så stoppes i tarm. I en lille by i Amerika, nemlig Elk horn, grundlagt af danskere der udvandrede i 1901, ja der spiser man stadigvæk i kilometervis af medisterpølse, dog ikke som aftens mad, men som morgenmåltid sammen med æbleskiver, sirup og syltetøj. De er godt nok langt væk ”hjemme” fra, men de holder altså også af medisterpølsen.

Imens Sonny Rollins og Don`t stop the Carnival begynder at Ebbe ud, så er det på tide at vi begynder ligesom Fyn boerne at løfte dette smukke måltid op igen. En korrekt stegt medisterpølse er måske ikke pittoresk ved første øjekast, men lærer man at elske den, så er den noget af det smukkeste man kan nyde, Pølse skal komme fra den lille slagter, hende eller ham som har taget en holdning, de skal ikke bare stoppes i tarm fordi vi kan, for så kan det være lige meget, og er det først det, så er måltidet tabt på forhånd. Iiii hvor jeg elsker medisterpølse.

Nikolaj kirk 
Fritænker