Alt går efter planen, sammen med min lille familie bevæger jeg mig stille gennem det cambodjanske landskab, på vej mod et lokalt hjem, hvor vi er inviteret til julemiddag hos en ny vennefamilie, vi har mødt her. Det er juleaften – langt væk fra sne og traditioner – men gæstfriheden er overvældende. Der er noget rørende i, hvordan man kan føle sig hjemme, selv tusindvis af kilometer væk fra det velkendte. Vi sender varme tanker mod nord og håber, at alt går godt hjemme i det danske vintermørke.

Cambodja har overrasket mig på måder, jeg slet ikke havde forudset. Landets kultur og historie bærer præg af en storslået og kompleks fortid, domineret af det gamle Khmer-rige, som blandt andet stod bag det imponerende tempelkompleks Angkor Wat. Denne æra har sat dybe spor i den nationale identitet og danner fundamentet for mange af de traditioner, der stadig lever i dag. Siden da har landet dog gennemlevet en række turbulente kapitler, præget af kolonial undertrykkelse og et af det 20. århundredes mest rædselsvækkende folkemord under De Røde Khmerers regime i 1970’erne.

I dag forsøger Cambodja at rejse sig som et demokratisk samfund, hvor man kæmper for at bevare og genopbygge sin kulturarv, som både er rig og hårdt medtaget. Midt i dette møder jeg en befolkning, der trods alt rummer en bemærkelsesværdig varme, gæstfrihed og en stolthed over deres rødder. Man bliver mødt med smil og en nysgerrighed, der føles ægte.

Det kom særligt til udtryk i dag, hvor jeg tilfældigt stødte på en gruppe unge mænd, der trænede dragedans – en traditionel og symbolsk dans, som jeg ikke før havde oplevet på så nært hold. Lyden af trommerne rungede gennem luften med en intensitet, der nærmest fik luften til at sitre, og varmen lå tungt over pladsen – omkring 35 grader. De unge dansere, svedige og fokuserede, bevægede sig i præcise formationer, to og to, mens de balancerede på høje pæle under den enorme, farverige drage.

De fortalte mig, at denne dans udføres for at bringe styrke og lykke i det kommende år – og ifølge deres tro vil 2016 blive et godt år, fordi dragerne har vist deres kraft. Der var noget dybt fascinerende og rørende ved at overvære denne gamle skik: en levende tradition, videreført med energi og stolthed af den yngre generation.

Det cambodjanske køkken har også sat sine spor i mig, her arbejder man med en fin balance af sødt, syrligt og mildt krydret – og selvom maden bærer præg af påvirkning fra nabolandene Vietnam og Thailand, har det cambodjanske køkken sin helt egen karakter og dybde. Det er levende og farverigt, bygget op omkring ris, nudler, kokosmælk, soja og fiskesauce – og ikke mindst et væld af friske krydderurter som citrongræs, galanga og chili.

Tag for eksempel Amok, Cambodjas nationalret: en krydret fiskecurry dampet i bananblade og lavet med kokosmælk. En både enkel og raffineret ret, hvor alle smagselementer spiller sammen i perfekt harmoni. Det er ikke bare mad – det er kultur på tallerkenen.

Et af mine mest mindeværdige besøg var på en peberfarm, her forstod jeg virkelig, hvorfor peber fra Cambodja – særligt fra Kampot-regionen – regnes blandt verdens bedste. Duften er intens og ren, og smagen har en kompleksitet, jeg sjældent har oplevet. Før verdenskrigene blev denne peber anset som en af de fineste og blev serveret på nogle af de mest eksklusive restauranter i Frankrig. Og efter at have smagt den forstår jeg godt hvorfor. Det er peber, der ikke bare brænder – den taler.

Jeg prøvede også de lange peberkorn – teknisk set ikke ægte peber, men brugt i det klassiske franske køkken for deres særlige aroma. En overset ingrediens i dansk gastronomi, hvilket er synd, for de tilfører noget ganske særligt.

Apropos særlige smagsoplevelser! Jeg kom – lidt impulsivt – til at købe en spand store edderkopper, hver på størrelse med en lille håndflade. De ligger nu og tørrer i solen. Planen er at tage dem med ud i naturen på næste tur, genopbløde dem og servere dem som forret – med chilisauce. Det lyder måske ekstremt, men her betragtes de som en delikatesse. Og ja, jeg er nysgerrig. For hvordan smager noget, man normalt aldrig ville overveje at spise?

Cambodjansk mad bliver ved med at overraske. Køkkenet er simpelt, men dybt. Her bruger man alt fra både mark og skov med respekt og opfindsomhed. Intet går til spilde, og selv de mest uventede ingredienser får lov at træde frem og skinne.

At rejse i Cambodja er ikke kun en rejse gennem landskaber og historie – det er en rejse ind i smag, sanser og forståelse. Jeg bliver hele tiden mindet om, hvor meget skønhed og visdom der gemmer sig i det, vi endnu ikke kender. Det her er mere end bare en rejse. Det er en påmindelse om, hvor stor og rig verden er – og hvor lidt vi forstår den, før vi selv står midt i den.