”CHRISTIAN DIOR KYSSEDE BROMBÆRRENE FOR OS ANDRE”

Hvad er det egentlig, med de der brombær ? Busken er ikke særlig køn, jo måske de hvide blomster
gør noget for den. Men ellers er den tjørnet, massiv og kedelig og virker slet ikke imødekommende som
f.eks. en kornblomst eller en bonderose. 
Lidt som tiden efter krigen ”tight, stram, lukket og for guds skyld… slet, slet ikke legende. 

Der findes op imod 100 forskelige slags brombær i Danmark, de ser alle vidt forskelige ud og har hver
deres smag. De vokser i nåleskov, løv, skovbryn, hegn, krat og overdrev. Bærrene plukkes fra juli til
oktober, hvor august og september er højsæson for pluk selv folket. 

Men hvis vi først starter med at kigge tilbage på haute couturen i paris, fra den tid lige efter krigen. Ja
der var moden helt uden det store liv eller frås, lidt som en brombærbusk. Men så med et, kom
Christian Dior, med sin eksplosive stil, frås med materialerne, en legende streg, og udfoldelse af
kroppen, som ikke var set i årtier. 
Moden blev vild og legesyg igen. 
Byernes by vågnede, og blev præget af dette i årtier derefter.

Sådan er det også med brombærbusken. Den starter lukket og kedelig, uden de store udsving i
melodien. Men så kommer blomsterne, dermed sommerfuglene og bierne. Brombærbusken får lidt
mere sving og er på vej ud af sit mørke….. Men så pludselig en sensommer dag eller aften så er de
der, de mørke vilde bær, ikke bare en, eller to, nej fuldstændig overvældende mange, bær syntes
busken at bringe til verden. Som da Christian Dior fremviste sin første kollektion, en overdådighed af
materialer og bevægelse i alle hans værker. 

Man bliver helt lamslået over deres duft, farve og størrelse. Og ja smagen, ja smagen er så vidunderlig.
Den får hele familiier til at stoppe op, herude på Amager Fælled og mange tusind andre steder i hele
landet. 
De gør det på vej hjem, fra skolen, arbejdet, med hinanden, eller de tager simpelthen direkte ud, kun for
at plukke brombær. 

Vi elsker at plukke brombær, kender du det, at du står godt presset ind i brombærbusken, måske endda
kommet lidt for langt ind, så tjørnene stikker og river flere steder. 
Men der er altid den der drøm, om at finde det største, sødeste og mest mørke bær. 
Det mærkelige er at man hele tiden erkender at nu har man fundet det, i samme øjeblik bærret er spist,
så forsætter dramaet igen. 

Fra gammel tid, brugte man brombær og dens blade imod infektioner, i munden og som en kur imod
diarré. Det skyldes At brombærbladene er rige på garvestoffer. 

Brombær fingre, sådan lidt sjaskede til, saften som driver ned af fingrene og sladrer til alle og en hver,
at man har skamspist af bærrene nu igen. Det kan godt føles klistret, arrg fedtet, snasket. Men hey! Det
er en del af brombærhøsten. ”Nogle fast food kæder har ligefrem i årtier brug tusind – måske milioner
af dollars på at analysere hvordan en burger som bliver spist føles rigtigt. Resultatet er at den faktisk
skal snaske og dryppe lidt, ellers opfatter vi den ikke som en rigtig burger.” Måske de virksomheder,
bare har været på brombær høst og fundet formlen på nydelse der. Personligt glæder jeg mig altid til
denne årstid, hvor bærrene står i fuldt flor. At plukke en krukke, for derefter at istandgøre dem. 

Tag gylden rørsukker, en stang vanilje, ja den fede slags, den som koster knaster og kommer helt der
ude fra hvor stillehavet ligger. Flæk den, skrab kornene ud og bland så sukker, vanilje og vand sammen
i en lille gryde. Bring det i kog og lad det simre, ved sagte varme. 
Vip bærrene i når sukkeret har gjort vandet lidt tykkere. Tilsæt nu lidt frisk presset citron og lad det hele
boble, gerne så bærrene bliver let møre og væsken i gryden bliver tyk, men heller ikke for længe, for vi
ønsker ikke at koge friskheden helt ud af bærrene. 

Fjern gryden fra varmen og køl ned. Spis brombær kompotten på ristet brød, eller i en skål med store
fede tunge klatter af drænet yoghurt, dryp med honning, friske brombær og håndknuste makroner. 
Brombær er ligesom Christian Dior en gave til menneskeheden. Fra lille busk med tjørne, til en tag selv
bord af muligheder. 
Kom lad os plukke dem, svøbe os i dem og lade brombærrene blive vores lands haute couture.

Nikolaj Kirk 
Fritænker