ET LIV MED SONNY ROLLINS OG STEGTE BRISLER ER ET BEDRE LIV

At elske køkkenets glæder er som at kunne spille på et instrument. Dem som ikke kan, både hader og
finder det så inderligt byrdefuldt.

Jeg husker det selv tydeligt, som dreng skulle jeg spille på blokfløjte, selvom jeg drømte om trommer
eller elguitar. Sagen var bare at den påtvungne blokfløjte gjorde at jeg aldrig fandt kærligheden
til musikken.

Gastronomien er faktisk lidt af det samme. Det handler om at finde sit område, folde det ud og igennem
træning og tålmod, finde sin kulinariske kunnen, og så begynde at overføre denne glæde til andre felter i maden. Man kan sige jo mere du kan, jo bedre spiller du på det gastronomiske instrument.

Nogle lærer aldrig at mestre instrumenterne, men derimod finder de umådelig skønhed i selve nydelsen
af retterne, smagene, duftene, farverne og de forskellige konsistenser.

Denne vej er dog farefuld, for maden er ikke lige til, og springer man selve håndværket over og “kun”
tager selve nydelsen så kræver det den største forsigtighed og sinds snilde.

Mad og vin er i virkeligheden noget af det mest snobbet vi har, eller den kan i hvertfald gøres til dette

Imens musikerne deler sig op i dem, som kan læse noder og dem som ikke kan, så deler
gastronomerne sig op i dem som forstår og kan læse smagene og dem som bare spiser pølser.

Maden, vinens og whiskyens verden er lige så kompleks som nodernes, og jo mere man dyrker denne i
den lukkede kreds af os der kan, jo længere skubber man også dem væk som aldrig fik lært. Lidt som i
Formel 1 hvor de tre top hold forstår Pirelli dæk, imens Teams som Haas roder rundt bagved og
stadigvæk i denne sæson ikke formår at finde melodien.

Det kan godt være det fungerer sådan med to lejre - dem som kan og dem som ikke kan.
Men på den lange bane så bliver Formel 1 altså umådeligt kedeligt hvis ikke top holdene tager Team
Haas med i den lukkede klub, og sådan er det også både for musik og gastronomi.

At elske køkkenet og alle de timer det kræver, er en investering i et bedre samfund, hvor mennesker
spiser bedre, sundere. Dem som bruger tid på noget, begynder også at spille spørgsmåltegn ved
tingenes tilstand “spiser vi rigtigt, skal vi spise mindre kød, hvor kommer råvarerne fra og er landbruget
blevet for stort i forhold til naturen og den plads det kræver at have den”

Den gastronomiske klub bør være for alle, da den er en del at kernesamfundet.
Vi skal have gjort op med det elitære snæversyn og foldet alle råvarer, teknikker, glæden og sammen
holdet ud. Så alle kan være med

Vi skal investere massivt i ungerne, præge dem, vise vejen og løfte dem imod et glædens køkken, hvor
til de så selv en gang begynder at bruge tid på hjemmelavet mad i deres eget køkken.
Og ligesom man heller ikke forstår Sonny Rollins eller Stan Getz første gang man lytter til dem, så
forstår man heller ikke brisler, kalvelever eller malt whisky fra start. Det kræver indsigt kærlighed og
undervisning.

Fordelen er bare, at et liv med Sonny Rollins og stegte kalve brisler er et bedre liv, både for kroppen
som bliver fodret bedre og for sindet der bliver pikeret over de skønne sanseindtryk.

Nikolaj Kirk 
Fritænker