BOLLER I KARRY, EN RET VI ELSKER SÅ MEGET, AT VI IKKE LÆNGERE SER DEN.


De kan komme med deres Sushi, deres kanelsnurre og deres se os, vi er så moderne når vi spiser…
Men de slår ikke boller i Karry. Boller i karry er nationalret og den spises i tusindevis af danske hjem, hver eneste dag.
Den er børnenes ven (og hundens). Den gør ikke meget væsen af sig, aldrig med til festen eller de gastronomiske konkurrencer. Men den vinder hver eneste gang den bliver serveret. Sikke smil der kommer i en kantinen, sikke en hyldest der kommer i hjemmet efter en lang dag med stress og jag. Nogen finder faktisk sig selv, ude i køkkenet sidst på aften med en lille ske og et stykke kødbolle i den kolde sovs. Ja det er sådan vi oplever denne vidunderlige spise – vi elsker den så meget, at vi ikke længere ser den.... Læser man i frøken Jensen kogebog fra 1914 nævnes svinekød i karry, men ikke som den vi kender i dag hvor det er kogte kødboller som er i en karry sovs. Nej i denne måske oprindelige vertion, er det tern af svinekød som krydres og vendes i mel, hvorefter de brunes og overhældes med vand. For derefter at simre møre i 1 – 1½ time under låg.

Måske er denne udgave af kød i karry, faktisk mere elegant, livlig og rafineret. Men den vil nok ikke vinde mange hjerter hos de yngste i familien, som ofte finde de bløde kogte kødboller i den halvtykke sovs fremragende og appetitlig. Det er den Ostindiske karry blanding man tradionelt bruger, selv om visse nymoderne fortolkninger af nationalretten ofte ses. Boller i rød karry, grøn karry og ja alverdens karry, puha man bliver helt træt….Personligt foretrækker jeg den med Ostindisk karry og jeg holder mere af at lave den tradionelt i selve gryden, end at begynde og proppe skyr, lakrids eller rå chokolade i. Altså boller i en sovs med mild , men dog krydret varm karry. Heri stykker af løg og æbler, altså fra starten, så at de er med til at jævne og give sødme til retten. Husk masser af knust sort peber.

Nu står der nok en flok af helse og ernæringseksperter i kø, for at skyde national retten ned og bortdømme den til isolation i vestre fængsel. Men inden i gør dette og fjerner alle børns drømme ved middagsbordet, så lyt lige... For når vi servere boller i karry, så damper vi grønne bønner, gerne med lidt knust hvidløg og god oliven olie, vi smækker groft knuste jordnødder ved, ristet kokos og vi slynger store friske grønne stykker af spidskål i en let dressing af citron og voldsomme totter af koriander. Der er ikke nogen som siger, at boller i karry bare skal være en omgang slap kommunal føde fra engang i fiserne. Hvor de indlagte ”gæster” kun fik en bunke ris og så den gule klat med kogte kødboller. I virkeligheden, løfter man retten op, ved at lave en masse små side tilbehør af sprødt, friskt, grønt, sylt og børnene elsker det, at gå på opdagelse i alle de små herligheder. Boller i Karry, var en gang stykker af gris i karry. Det er den ikke mere, men hold kæft hvor dufter Danmark. På en helt almindelig mandag i grå vejr af gris og karry. I virkeligheden er retten genial, bilig og mættende. Et solidt måltid, som ligger godt i maven.
Det ikke retten som bestemmer hvor lavkultur den skal være – Det er dig i køkkenet som afgører om den skal være et kongeligt måltid eller ej. Danmark har bestemt og børnene har presset familierne i årevis


– Boller i Karry er større en Disney sjov. For de holder kæft når de æder deres boller….

Nikolaj Kirk 
Fritænker