Boller i karry, 

en ret vi elsker så meget,

at vi ikke længere ser den.

De kan komme med deres sushi, deres kanelsnurrer og deres “se os, vi er så moderne, når vi spiser…”
Men de slår ikke boller i karry. Boller i karry er nationalret, og den spises i tusindvis af danske hjem hver eneste dag.
Den er børnenes ven (og hundens). Den gør ikke meget væsen af sig – aldrig med til festen eller de gastronomiske konkurrencer.
Men den vinder hver eneste gang, den bliver serveret. Sikke smil der kommer i kantinen, sikke en hyldest der kommer i hjemmet efter en lang dag med stress og jag.

Nogen finder faktisk sig selv ude i køkkenet sidst på aftenen med en lille ske og et stykke kødbolle i den kolde sovs.
Ja, det er sådan, vi oplever denne vidunderlige spise – vi elsker den så meget, at vi ikke længere ser den...

Læser man i Frøken Jensens kogebog fra 1914, nævnes svinekød i karry, men ikke som den, vi kender i dag, hvor det er kogte kødboller i en karrysovs.
Nej, i denne – måske oprindelige – version er det tern af svinekød, som krydres og vendes i mel, hvorefter de brunes og overhældes med vand,
for derefter at simre møre i 1 – 1½ time under låg.

Måske er denne udgave af kød i karry faktisk mere elegant, livlig og raffineret.
Men den vil nok ikke vinde mange hjerter hos de yngste i familien, som ofte finder de bløde, kogte kødboller i den halvtykke sovs fremragende og appetitlige.
Det er den ostindiske karryblanding, man traditionelt bruger, selvom visse nymoderne fortolkninger af nationalretten ofte ses:
Boller i rød karry, grøn karry – ja, alverdens karry – puha, man bliver helt træt…

Personligt foretrækker jeg den med ostindisk karry, og jeg holder mere af at lave den traditionelt i selve gryden,
end at begynde at proppe skyr, lakrids eller rå chokolade i.
Altså: boller i en sovs med mild, men dog krydret og varm karry. Heri stykker af løg og æbler altså fra starten –
så de er med til at jævne og give sødme til retten. Husk masser af knust sort peber.

Nu står der nok en flok helse- og ernæringseksperter i kø for at skyde nationalretten ned og bortdømme den til isolation i Vestre Fængsel.
Men inden I gør dette og fjerner alle børns drømme ved middagsbordet, så lyt lige.
For når vi serverer boller i karry, så damper vi grønne bønner – gerne med lidt knust hvidløg og god olivenolie.

Vi smækker groft knuste jordnødder ved, ristet kokos, og vi slynger store friske grønne stykker af spidskål i en let dressing af citron og voldsomme totter af koriander.

Der er ikke nogen, som siger, at boller i karry bare skal være en omgang slap kommunal føde fra engang i firserne,
hvor de indlagte “gæster” kun fik en bunke ris og så den gule klat med kogte kødboller.
I virkeligheden løfter man retten op ved at lave en masse små sider og tilbehør af sprødt, friskt, grønt og sylt
og børnene elsker det: at gå på opdagelse i alle de små herligheder.

Boller i karry var engang stykker af gris i karry. Det er den ikke mere – men hold kæft, hvor dufter Danmark!
På en helt almindelig mandag i gråvejr af gris og karry.

I virkeligheden er retten genial, billig og mættende.
Et solidt måltid, som ligger godt i maven.

Det er ikke retten, som bestemmer, hvor lavkultur den skal være – det er dig i køkkenet, som afgør, om den skal være et kongeligt måltid eller ej.

Danmark har bestemt, og børnene har presset familierne i årevis:

– Boller i karry er større end Disney Sjov.

For de holder kæft, når de æder deres boller.

Nikolaj Kirk
Fritænker