ÆBLESKIVER OG MICROOVN - ER NOGET VÆRRE SKRAMMEL.

Jeg undrer mig, æbleskiverne er ikke længere hjemmelavede, de er fra en pose, med Ding snurre rundt ovn. For vi orker ikke mere at finde den gamle støbejerns pande frem og støve den af, for at lave æbleskiverne. Nej nu er det helt cool med frost klumper, bare der er sukker drys og syltetøj. Vores yoghurter er snart så søde, at de nærmest er bedre til fredags slik. De karamelliserer i munden og sætter tydeligt spor af sukkertoner i ganen.

Fiskene er fra plastik bakker, fileteret langt væk og kørt igennem landet for at havne i køledisken. De er pakket i plastik og påsat fine etiketter – men, når man bryder glasuren så stinker de af gammel fisk. Hvor er friskheden blevet af. Fine fotos og flotte ord gør det jo ikke alene. Hvor er fagfolkene, som med stolthed varetager faget og kærligheden til frisk fisk? Hvor er de… Vi lever nu i et samfund, som er gennemsyret af fødevare produkter. Som for de fleste, er noget værre skrammel. Alting handler om indpakning, slogans og lette løsninger.

Man undrer sig over, at det i dag er helt cool at stille disse frosne æblekugler på bordet til familie og venner, når nu opskriften i virkeligheden er så let og simpel; mel, æg, smør, sukker og citron, med mere - stege stege stege, og så dufter hjemmet af kærlighed. Vi ensretter landet, og fra tusindvis af hjem lugter der nu af den samme frosne æblekugle... Det er en slags lemming effekt, der effektivt har fjernet vores personlige præg på familiens mad. Smagen, duftene og indtryk. For bare få år tilbage var det FY at servere sådanne mikroovns bolde - er det i dag blevet normalen og helt acceptabelt. Og, løber vi vores butikker igennem, så kan vi i dag se på alle kategorier, at tendensen til færdigløsninger vinder massivt indpas.
Og, med dette også industriens lyst til at proppe mere sukker, salt og andet skrammel i, uden at vi lægger mærke til det. Vi bør stoppe denne udvikling, sætte ind og få fagfolkene tilbage. Så, fisk købes hos fiskehandleren og ikke i plastik bakker. Vi bør dufte og mærke på vores grøntsager, ja lære dem at kende. I stedet for disse forvaskede og forsnittede udgaver, der begynder at fylde flere meter på grønthylderne.

For jo mere vi begynder at tale mad, altså den mad vi laver i hjemmet, jo svære bliver det for industrien at løbe om hjørner med os. Vi har en opgave, at bringe hverdagsmaden tilbage på sporet. Vi skal have gjort selv den mest mærkelige grøntsag cool. Vi skal spørge os selv, om det ikke ville være bedre at spise lidt mindre kød, men derimod økologisk, for dyrenes skyld, for naturens skyld og fordi Danmark derved kan blive et foregangsland for resten af verden.

Hvis vi ikke stopper op nu, så vil vi i fremtiden kun finde endnu flere vanvittige produkter i kølediskene. Og, det kommer til at blive så sindssygt svært at samle de generationer op som aldrig lærte at lave hverdagsmaden selv. Den mad, som bliver skabt af friske råvarer med holdning. Gud bevare æbleskiver.

Nikolaj Kirk
Fritænker