Med en befolkning på mere end 1,3 milliard mennesker, er Kina et kæmpe land at komme til når man som mig kommer fra lille Danmark. Og når man så skal til Beijing for at se om man skal styre en restaurant med over 250 kinesiske kokke, ja så får men sku lidt krilder i maven!

Beijing er en stor by med op mod 17 milioner indbyggere som lever her i Kinas hovedstad. Jeg har været i Beijing et par gange før og den har altid været mig lidt sløv i forhold til havnebyerne Hong Kong og Shanghai i syd Kina.

Men denne gang virker byen pluselig voldsom, stor og farlig.

Overalt hvor man går i byen møder man de skønneste pastel frugter som bliver slogt fra små butkker. Her er det de klassiske flade kinesiske ferskener som også abekongen elsker at spise.

Hvis du ikke har set hvordan kineserne laver deres håndlavede nudler, så er det på tide du tager en tur til Kina og oplever dette vidunder af et mesterstykke. Ærgerligt at vores vestlige kokke ikke dyrker disse gamle teknikker i stedet for den moderne pulvermad. Her er det tynde risnudler.

Du kan tjekke dette klip for bedre at danne dig et indtryk af processen;

http://www.youtube.com/watch?v=6rfu1ZHiMP8

Efter et par dage, skulle jeg som altid en tur på fiskemarked. Her bruger man stadigvæk store isblokke tll at køle fisk og skaldyr med.

Meget kan man sige om det Kinesiske køkken og dets storhed, men deres hummer smager ikke ligeså godt som vores koldvandshummer. Men hvis man går på fiskemarked er der alverdens skaldyr over det hele. De fleste skaldyr og fisk bliver opbevaret i akavrier med frisk vand så de kan holde sig helt friske og levende.

Kinesere gider nemlig ikke spise gamle ting fra havet!

De fine blå svømmekrabber smager herligt. Du kan tilberede dem hele med skal og ben og herefter spises dem.

De yderst lækre med frisk ingefær, lys soja, forårsløg og masser af chili.

De sindsygt flotte sådan nogle store rejer. Jeg bruger dem ikke selv i mit køkken, da den måde de bliver lavet på ikke rigtigt er god for hverken naturen eller dyrene.

Men flotte ser de ud!

Det er lidt ligesom om at folk der arbejder på fiskemakederne også lever hele deres liv her. De er ligesom trætte hele tiden og tager ofte en lille middagssøvn. Men man kan uden problemer gå forbi og handle med dem.

Man siger at kineserne spiser alt? Ja, det gør de også, men de spiser jo kun det som kan spises, så hvis en flok store brune pupper kan indtages som mad - ja, så bliver det med tiden til en delikatesse.

Disse smagte lidt af friske hasselnødder.

Der er en herlig naturlighed i Kina, noget jeg godt kan savne når jeg er hjemme i Danmark. Hvis man har brug for at sove - tja, så sover man bare. Skal kroppen af med en lille bøvs - jep, så gør man bare det og hvis der skal tales højt; ingen problemer det gør man også bare selv!

Når man nu engang er i Kina, så skal man altså ud og smage en masse retter! Det ikke dyrt og man bliver ikke kigget forkert på hvis man bestiller flere retter end svarrende til det antal mennesker man sidder ved bodret. Det er nærmest høfligt og meget ok.

Vandmanden er en skøn lille ting. En vandmand består af over 96% vand og når den bliver stegt trækker den sig sammen og bliver lidt vingummiagtigt. Her er den marineret i soja, ris eddike, chili, hvidløg, sorte gæret bønner og forårsløg.

Sådan skal det se ud!! Et bjerg af frisk intens ingefær...

Sorte æg er måske lidt underligt. Men det består i alt sin enkelthed af rå æg, som er syltet op og herefter lagret i længere tid. De bliver serveret i supper, gryderetter eller som her på et fad, lige til at spise. Man skal være lidt øvet for at kunne lide dem. Jeg spiser dem gerne når jeg er i Kina.

Er man ikke til sorte æg, kan man jo også bare snuppe nolge helt almindelig grisespyd, for kineserne elsker gris lige så meget som vi gør!

Nå, men jeg var jo faktisk i Beijing for at se nærmere på en arbejdsopgave. En meget rig kinesisk restaurant med en chef som ville have mig og min makker Mikkel til at bestyre og hjælpe ham med den kæmpestore restaurant, hvor over 250 kokke arbejder i køkkenet.

Vi skulle hjælpe ham med at drive denne restaurant og lave den vestlig-kinesisk på en ny og frisk måde.

Der blev holdt et hurtigt møde med ham, på hans gamle Resturant Stark midt i Beijing.

Her ses lidt af området når man skulle ind i selve spisesalen.

Det blev os hurtigt klart, at det er meget svært at få kommunikert et budskab igennem når ingen af kokkene kunne et ord engelsk og jeg kun kunne 20- 25 kinesiske ord.

Her ses det køkken som vi brugte nolge dage på at arbejde i, for at se hvordan det kunne fungere.

Et Kinesisk køkken er delt lidt anderledes op i forhold til det vestlige grund køkken. Her er man ligesom delt op i retter, hvor hver sektion har deres retter og der er mange afdelinger i de store køkkener.

Nolge laver måske 2-3 wok retter og kun det, mens andre tager sig af kolde nudler, og helt andre igen kun indmad og syltede grønsager.

Efter at have tænkt os godt om, kunne vi godt se at vi skulle have en tolk som kunne "køkken-sproget". En person som både kan kinesisk "køkken-sprog" og engelsk "køkken-sprog" for at kunne styre sådan et køkken og få kokkene til at forstå hvad det nye skulle være.

Her ses jeg sammen med min ven, den store køkkenchef og nolge af hans folk.

Det var rigtigt spændene at opleve hvordan det foregår når et kinesisk køkken med 250 kokke styres igennem en aften med flere tusinde gæster.