Jeg rejser kloden rundt i en søgen efter nye teknikker inden for maden. Jeg er altså hverken ”klassisk fransk” i mit syn på mad eller snoppet i et forsøg på at efterleve den ”gammeldags fine skole” og heller ikke ude efter at se på efter noget som helst ”molekylært” i mit køkken.
Nej - jeg er søgende efter grundteknikker. Måder at blade på eller fremelske konsistensen. Nudler, ris, trøfler, hummer og majroer er alle ligeværdige i mit køkken. Jeg interessere mig for de gamle folkekøkkenener fra Sydamerika til over Afrika og til hele Asien. Jeg har rejst fra Grønland til Zambia, over Madagaskar til Japan og Trinidad og Tobago og set meget meget mere. Alle steder jeg kommer frem, går jeg i køkkenet med lokale folk, gerne i deres dagligdagskøkken, på skoler, virksomheder i haller eller ude på havet ombord på skibe eller ligende.

Madens historie og råvarenes vandring er magisk og jeg elsker at støde på nye eller gamle råvarer. At smage dem som de skal være direkte fra naturen. Som jeg plejer at sige: Hele verden er min legeplads!

Du skulle prøve at rejse ud! Ja, ud til steder, hvor folk lever med og af naturen. At rejse, mener jeg gør dig klogere, mere åben og det giver dig forståelse for hele klodens befolkning og et indblik i naturens behov.

Det ikke svært at rejse og man kan rejse næsten alle steder bare man kigger sig lidt for og opføre sig stille og roligt.

Det klart at i visse lande og områder skal man passe på. Men jeg vil vove at påstå, at hvis man tænker sig om, klær sig rigtigt og taler med folk omkring dig så kan man sku næsten rejse hvorend man har lyst.

God tur ud i verden!